|
uttale | | bøying | | trú-níðingur | | frafalden (præteritum participium brugt som substantiv), apostat, overløber (nedsættende), renegat (nedsættende) | | renegat | | trosfornekter | | frafallen; | | overløper | | renegat | | person som fornektar trua si | | fråfallen; | | overlaupar | | avfälling, överlöpare, apostat | | trúsvíkjari | | uskonluopio |
|