útglenntur
adj
hann er útglenntur, hún er útglennt, það er útglennt; útglenntur - útglenntari - útglenntastur
|
|
uttale | | bøying | | út-glenntur | | spredt (i en vinkel) | | skrevende, sprikende | | skrevande, sprikande | | som har förts isär | | gleivandi | | haarallaan | | útglenntir fætur | |
| spredte ben | | särade ben | | gleivandi bein | | hajareisin |
| | glenna út |
|