ISLEX - ordboka
Árni Magnússon-instituttet for islandske studiar
Suomi
Føroyskt
Svenska
Nynorsk
Norsk bokmål
Dansk
Íslenska
vel ordbok:
alle
óréttur subst m
 
uttale
 bøying
 ó-réttur
 1
 
 (óréttlát meðferð)
 uret
 uretfærdighed
 urett, urettferdighet
 urett, urettferd
 orätt; orättvisa
 órættur, løgloysi, órættvísi
 epäoikeudenmukainen
 beita <hana> órétti
 
 behandle <hende> uretfærdigt
 behandle <henne> urettferdig
 behandla <henne> urettferdig
 behandla <henne> orättvist
 gera <henni> órætt
 kohdella <häntä> epäoikeudenmukaisesti
 nemandinn taldi sig órétti beittan þegar kennarinn vísaði honum út
 
 eleven følte sig uretfærdigt behandlet da læreren smed ham/hende ud af klasseværelset
 eleven følte seg urettferdig behandlet da læreren sendte ham på gangen
 eleven kjende seg urettferdig behandla då læraren sende han på gangen
 eleven ansåg sig orättvist behandlad när läraren körde ut honom ur salen
 næmingurin kendi seg órættvíst viðfarnan tá ið lærarin bað hann fara út úr stovuni
 oppilaan mielestä häntä kohdeltiin epäoikeudenmukaisesti, kun opettaja lähetti hänet ulos luokasta
 2
 
 (í umferðinni)
 skyld
 det at man ikke har retten på sin side
 skyld, urett
 skuld, urett
 skuld
 skuld
 syyllinen
 vera í órétti
 
 have skylden
 ikke have retten på sin side
 ha skylden
 ikke ha retten på sin side
 ha skulda
 ikkje ha retten på si side
 ha skuld
 hava skuldina
 olla syyllinen
 ég var í órétti og verð að borga tjónið á bílnum sjálfur
 
 jeg var skyld i uheldet og må selv betale for skaden på bilen
 jeg var skyld i uhellet og må selv betale skadene på bilen
 eg var skuld i uhellet og må sjølv betala skadane på bilen
 jag hade skuld till olyckan och måste själv betala skadorna på bilen, jag var vållande och måste själv betala skadorna på bilen
 eg hevði sjálvur skyldina og má sjálvur gjalda fyri skaðan sum bilurin fekk
 minä olin syyllinen ja jouduin maksamaan auton vaurioitumisen itse
Avansert søk á ð é í ó ú ý þ æ ö
ä å ø
óreglulegur adj óreglumaður subst m óreglusamur adj óreiða subst f óreiðukenndur adj óreiðumaður subst m óreyndur adj óréttlátur adj óréttlæti subst n óréttmætur adj óréttur subst m órímaður adj órjúfandi adj órjúfanlegur adj órofa adj óró subst f óróaseggur subst m órói subst m órólegur adj óróleiki subst m órór adj órótt adj óruddur adj óræður adj órækt subst f óræktaður adj óræktarland subst n órækur adj óræsti subst n órökréttur adj
© Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Árnagarði við Suðurgötu, 101 Reykjavík